Mange anvender det dagligt, flere anvender det regelmæssigt og færre anvender det sjældent. Har du et øjeblik, så tag med på en hurtig gennemgang
Vi taler om indtagelse og anvendelse af naturlægemidler, stærke vitamin- og mineralpræparater, multivitamin-mineral produkter og andre kosttilskud. Der kører regelmæssigt en debat eller diskussion om, hvorvidt det er relevant at indtage produkter som supplement til vores daglige kost.
Skal, skal ikke…
Det er en debat som formentlig aldrig ender, og den vil altid dele en gruppe i to eller mange dele. Vi kommer ikke uden om, at der hvert år sælges store mængder af forskellige produkter, og det sker angiveligt fordi den enkelte finder, at det giver mening for hende eller ham, men det kan også være fordi, vedkommende reelt set oplever en effekt. Det som er er det helt afgørende er, at vejledning i brugen af de enkelte produkter følger med.
Vitaminer og mineraler – historisk set
For godt 100 år siden opdagede forskere, at menneskers sundhed ikke kun afhænger af det rette indtag af de energigivende næringsstoffer, som er proteiner, fedt og kulhydrater. Der er også en anden vigtig ernæringsmæssig faktor på spil – nemlig det vi i dag kalder vitaminer. Det er en gruppe af aktive stoffer, der tilhører kategorien af ikke-energigivende stoffer, hvilket vil sige, at de ikke tilfører kroppen kalorier (kcal) eller kilojoule (kJ).
Siden er 13 vitaminer opdaget, som alle er essentielle for, at kroppen fungerer normalt. Det sidste århundrede har forskere fra hele verden forsket i indholdet af vitaminerne i vores fødevarer, vitaminernes funktion i kroppen og de skadelige effekter af et indtag, der er for lille eller et indtag som er for stort.
Læs videre under karusellen
Vitaminerne får deres navn
Den polske biokemiker Casimir Funk skabte i 1912 begrebet ’vitamine’ ud fra en sammensætning af ordene vitale (’vital’ betyder ’for livet’ på latin) og -aminer, idet B1-vitamin indeholder en ’amin’-gruppe. B1 vitamin var det første af de 13 vitaminer, der blev opdaget i 1912. Aminer er en kemisk gruppe.
Senere erkendte forskere, at disse essentielle nye ikke-energigivende næringsstoffer ikke lignede hinanden kemisk, og at de kan tilhøre mange andre kemiske stofgrupper end amin-gruppen. Navnet vitamin blev dog fastholdt, og ordet vitamin indgår den dag i dag i alle verdens sprog, men med forskellige endelser.
Det optimale niveau
Den dag i dag, er der stadigvæk udfordringer, når det gælder at opnå enighed omkring vitaminerne og deres aktivitet i vores fødevarer, og vi kender heller ikke – endnu – det niveau af vitaminerne, som kan sikre et optimalt helbred igennem hele livet.
I lang tid har man haft fokus på, at finde ud af hvor lidt mennesker kunne nøjes med at indtage, for ikke at udvikle mangeltilstande eller hvor store mængder eller doser, der kunne være skadelige.
I dag går man en anden vej, for i dag har forskningen overvejende fokus på at finde det mest optimale niveau for at opnå en sund og vital hverdag, samt forebygge udviklingen af forskellige sygdomme og tilstande senere i livet.
Mineralerne har man ikke på samme måde haft fokus på, dog er vores viden på område stort, og deres betydning er i dag velanerkendt.
Hvad er vitaminer?
Et vitamin er en organisk forbindelse og er livsnødvendig for at kroppens funktioner og processer kan forløbe normalt. Det er et ikke-energigivende næringsstof, som en organisme kræver i begrænsede mængder, det varierer fra nogle få mikrogram (mikrogr; µg) til få milligram (mg).
Organiske stoffer er kendetegnet ved som minimum at indeholde et kulstofatom (C), og det er et af kriterierne for at blive karakteriseret som et vitamin, at det skal indeholde et eller flere kulstofatomer.
Det er meget få vitaminer kroppen selv kan danne, og ikke i de mængder som den har brug for, derfor er det nødvendigt at få dem tilført via kosten eller kosttilskud. Spiser man en sund og varieret kost, så skulle kroppen få tilført de vitaminer, som der er behov for og i tilstrækkelige mængder.
Der er på nuværende tidspunkt anerkendt 13 stoffer som vitaminer, men som nævnt tidligere er der 100 år efter at de som gruppe fik deres navn, fortsat ikke et fuldt overblik over deres funktioner, samt deres samarbejde med andre vitaminer eller andre kemiske forbindelser i kroppen.
Ét vitamin, men flere virksomme stoffer
For hvert af vitaminerne er der mere end ét stof, som har vitaminets virkning, og det benævnes vitamere-forbindelser. Hvert af de vitaminaktive stoffer har ikke nødvendigvis den samme styrke. For eksempel har både retinol og betakaroten (ß-caroten) en A-vitaminaktivitet.
For at opnå den samme A-vitaminvirkning skal der dog 12 gange så meget betakaroten til fra f.eks. gulerødder som retinol fra f.eks. lever. Vitamere forbindelser kan pr. definition omdannes til den aktive form af vitaminet i kroppen, og kan somme tider også omdannes til hinanden.
