At have velvære, energi og en krop i balance, dag ind og dag ud... - det kan ikke lade sig gøre. Erkend og accepter det ! Der er lige så mange forklaringer på hvorfor du er mere træt i vinterhalvåret som der er visne blade på stierne. En endegyldig forklaring er svær at finde og give. Men når det så hyppigt er et faktum at vi er mere trætte, energiforladte og lettere inaktive om vinteren, hvad kan du så selv gøre for at øge energien – bare lidt ?Add paragraph text here.
Vintertræt og energiforladt
Energi betyder rigtig mange forskellige ting afhængigt af hvilke øjne og hvilken videnskab man betragter begrebet med og fra. Selve begrebet energi stammer fra det græske og betyder ”i arbejde”. Når ordet energi anvendes i det daglige, så dækker det for de fleste både fysisk og mental energi.
Med udgangspunkt i hverdagens aktive liv med arbejde, familie og sport, så vil energi stå for det der kommer ud af at dyrke sport og indtage sunde og velafbalancerede måltider, men det er ikke altid nok.
Stiller du din læge spørgsmålet – ”Hvorfor er jeg så træt og energiforladt?” Der står november eller januar på kalenderen, så vil han/hun formentlig pege på kalenderen eller ud af vinduet og sige: ”Derfor” !
Dagene er kortere, meget kortere, lysstyrken er svag og dermed også dens påvirkning på os, og sidst men langt fra mindst - det er koldt. Det har en indflydelse på fysikken såvel som psyken. Som nævnt er der mange forklaringer.
Det første som nok er relevant at erkende og acceptere, er at det er et helt naturligt fænomen at blive mere træt og have mindre energi om vinteren. De fleste processer kører i lavere hastighed når det er koldt, det samme gør sig gældende for den menneskelige organisme.
Når processerne kører langsommere, så har kroppen brug for længere tid til at restituere og lade op, det betyder længere hviletid og et større søvnbehov. Dette gælder underordnet om du dyrker motion eller ej.
De fleste har en forventning til sig selv om, at de ting som klares om sommeren også skal klares om vinteren. I samme mængde og tempo.
Skeler vi til dyreverdenen vil vi se, at de naturligt skruer ned for aktivitets blusset når det bliver mørkt og koldere udenfor, nogen går endda i hi og sover. Kigger vi på de lande som ligger længere nordpå end os, så vil vi også se at tempoet er andet end her hos os – lavere.

Søs Wollesen, zoneterapeut, akupunktør og psykoterapeut. Søs arbejder som akutlæge på hospital og i almen praksis, og blev i den forbindelse ofte konfronteret med spørgsmål vedrørende kosttilskud og naturlægemidler, deres virke og indvirkning på almindelig medicin. Søs er desuden forfatter til flere sundhedsbøger, zoneterapeut, akupunktør og psykoterapeut. Søs er desuden en meget efterspurgt foredragsholder og tilknyttet Go Morgen Danmark weekend med sundhedsindslag.