Vigtige råstoffer

 - til huden, håret og neglene

Beta-caroten - er en form for A-vitamin, og er en antioxidant, som giver øget beskyttelse mod solskader. A-vitamin er vigtigt for kropsvækst, vedligeholde en sund hud og et optimalt immunforsvar i huden, slimhinder og kroppen generelt. Mangel på A-vitamin kan blandt andet føre til tør og rynket hud. Beta-caroten findes i dybe gule, orange og røde fødevarer såsom gulerødder, søde kartofler, rød og gul peber, mango og abrikos.   

B-vitamin - Hvis du ikke får nok B-vitamin, er du mere modtagelig overfor hudproblemer, såsom sprukne læber, tør/skællende hud og hud læsioner. Der er flere vitaminer, der gør B-vitaminer så komplekse, og de arbejder alle sammen, om at holde huden sund. Du kan finde B-vitaminer i flere fødevarer, herunder fedtfri mælk, ost, yoghurt, bananer, kikærter, havre, peanuts, kyllingebryst, champignon, solsikkefrø, linser og asparges.   

C-vitamin – er et vigtigt vitamin i forhold til dannelsen af normalt kollagen - et protein, der sammen med elastin udgør de vigtigste bindevævsfibre. Med alderen mindskes dannelsen af kollagen, hvilket medfører at huden begynder at falde lidt sammen, og der dannes linjer og til sidst rynker.  

C-vitamin er også en væsentlig antioxidant, der medvirker til at bekæmpe skader, der allerede er sket i huden. Citrusfrugter, kiwi, solbær og røde peberfrugter har meget høje niveauer af C vitamin.   

Coenzyme Q10 - er en effektiv antioxidant involveret i energi-processen og til stede i hver celle i kroppen. CoQ10 niveauer i kroppen mindskes med alderen, og flere medicinske produkter bl.a. kolesterolsænkende medicin reducerer det yderligere. CoQ10 neutraliserer de frie radikaler og forsinker dermed ældning af celler i kroppen såvel som i huden. Spinat, broccoli og (uristede og usaltede) peanuts er fødevarer med et højt CoQ10 indhold.   

Alfalinolensyre - (ALA – vegetabilsk omega-3) er en stærk antioxidant, der øger styrken og effekten af ​​andre antioxidanter såsom vitamin C og E, og derudover medvirker den til kroppens energiproduktion. Alfa linolensyre (ALA) kan findes i spinat, ølgær, broccoli, tomater, ærter, chiafrø og vegetabilske olier såsom hørfrøolie.   

Svovl - er et mineral, som findes i hver eneste celle i kroppen. Det er nødvendigt bl.a. for kollagen produktionen. Organisk svovl i fødevarer går tabt, når fødevaren forarbejdes, opvarmes eller tørres. Svovl er kendt for at hjælpe med at forbedre forskellige hudtilstande såsom uren hud. Fødevarer med højt svovlindhold omfatter bl.a. asparges, broccoli, hampefrø, græskarkerner, rød peber, hvidløg, løg, brøndkarse og grønkål.   

Silicium - er et vigtigt spormineral og nødvendig for at opbygge og vedligeholde en sund hud, sundt hår, stærke negle og knoglerne. Silicium niveauet i kroppen falder med alderen. Frugt og grøntsager er de rigeste kilder til silicium, herunder æbler, appelsiner, kirsebær, druer, jordbær, rødbeder, agurk, gulerødder og grønne bladgrøntsager.   

Zink – er et andet vigtigt mineral for især håret. Nogle undersøgelser kæder hårtab sammen med bl.a. zink-mangel. Zink findes i græskarkerner, rå peanuts og østers.    

Fytokemikalier - er kemikalier som kommer fra planter, der hjælper kroppen til at forsvare sig mod skader og siges at have anti-aging egenskaber. Modsat vitaminer og mineraler, anses fytokemikalier ikke for at være livsnødvendige, men regnes alligevel for at være sundhedsfremmende. Fytokemikalier findes i bær, broccoli, blomkål, selleri, spinat, gulerødder, rå kacao og peberfrugt.   

Rå nødder og frø - har et højt niveau af vitamin E, som er til gavn for huden.    

Selen – medvirker til at holde huden elastisk og findes bl.a. i hvidløg, løg og skalotteløg.   

Havets grøntsager (tang) - såsom nori, arame, kombu og wakame - er fyldt med mineraler, herunder kalium, jern, kalk, magnesium og jod, der virker styrkende på neglene.     

Vidste du at…. 

• Huden er det største organ du har, og benævnes også din ydre lunge.  
• Mange affaldsstoffer frigives via huden.   

Fakta 

Håret vokser ikke med konstant hastighed. Der vil være perioder med kraftigere vækst og perioder, hvor håret nærmest er i dvale. Hos nogle mennesker kan disse perioder være kortere og for andre kan de være længere. Dermed kan det synes som om, at deres hår vokser hurtigere. Dertil skal tilføjes kost, motion og mængden af stress har en indvirkning.   

Fakta:  

Det er ikke sandt, men når du først begynder at få grå hår, føles det måske bare sådan.     

Fakta: 

Begge dele er forkert. Det passer heller ikke, at du slipper for spaltet hår (der kan ende helt oppe ved hårrødderne), hvis du bliver klippet regelmæssigt. 

Hårroden sidder nede i huden i hårsækken. Fra hårsækken vokser håret med en hastighed på omkring 0,3 - 0,4 mm om dagen.